Et fint indhold kræver en fin etiket. Sara fra Minimega har lavet de fineste etiketter til hjemmelavet saft og marmelade og stillet dem til din rådighed – kvit og frit!
Billedematerialet er fra Minimega
Et fint indhold kræver en fin etiket. Sara fra Minimega har lavet de fineste etiketter til hjemmelavet saft og marmelade og stillet dem til din rådighed – kvit og frit!
Billedematerialet er fra Minimega
Jeg ELSKER stjerner og tager man et kig i splintens garderobe, kan man se, at min stjerne-mani har en afsmittende virkning
Smækbukserne er hjemmesyet i mælkedrengestribet bomuldstof med applikationer af to blå stjerner. For lige at sætte prikken over i’et er bukserne udstyret med to knapper med stjernemotiv. Splinten havde bukserne på efter sin barnedåb, da han havde haft dåbskjolen på længe nok. Det var tider, hvor han var så lille – nu er han stadig lille; bare større
Lyseblå body fra Tøj & Sko, brun bluse med hvide stjerner fra Green Cotton, køredragt i strik fra Name It, brune læderfutter med grønne stjerner fra Fuzzies og blå læderfutter med gule og blå stjerner fra Name It.
… så ser min udsigt efter 10 sekunder sådan ud
Efter 30 sekunder ser den sådan ud
Der ER bare et eller andet beroligende og smukt over udsigten til vand.
Nu er der kommet en ny mulighed for at købe danske unika produkter online. Amio har åbnet op for, at alle de kreative mennesker rundt omkring i Danmark kan sælge deres kreativiteter på hjemmesiden, hvor interesserede købere nemt og bekvemt kan få overblik over det store udvalg.
Jeg har brugt lidt tid på at snuse rundt på hjemmesiden, og jeg har fundet lidt forskellige skatte:
En skøn ranke med abehoveder til splinten.
Fine stjerneknapper til noget af alt mit hjemmestrik
Er du – som jeg – både vild med Boligmagasinet og tapet, så skynd dig at købe det nuværende nummer af Boligmagasinet. Flügger og Boligmagasinet har nemlig lavet et samarbejde, så du kan få udleveret en gratis rulle tapet fra Flüggers nyeste kollektion “Light and Bright” efter eget valg.
Jeg har selv benyttet mig af den gode mulighed og kunne derfor hente en rulle tapet igår.
Det tapet, jeg har valgt, hedder “Light and Bright 352046″, og det minder mig om små mosaiksten. Vores vægge er malet lysegrå, og derfor passer gråtonerne i dette tapet ret godt dertil. Generelt er jeg ikke så meget for alt for meget farve på væggene – det vil jeg hellere tilsætte med interiør og malerier.
Hvor tapetet lige skal pynte, ved jeg endnu ikke. Vi har netop tilbragt vores første nat i huset, som nu er beboeligt, men istandsættelsen er endnu ikke færdig, så tapetet kommer ikke på første prioriteten
Hvis du vil benytte dig af tilbudet, skal du være opmærksom på, at en rulle ikke rækker så forfærdeligt langt, så enten skal du vælge et begrænset område, eller også skal du selv lægge lidt ekstra penge til (eller købe lidt flere udgaver af magasinet…). En rulle koster kr. 329.
Har du set, at du hos Sew, Mama, Sew! kan downloade et mønster på et yndigt lille julet brunkagehus? Der er lang tid til jul, men der sker vel ikke noget ved at være godt forberedt
Ja, ups, jeg indrømmer det blankt. Jeg kan slet slet ikke stå for lækre materialer, så jeg har gjort mig et par indkøb som ankom med posten igår.
Malika og Rosa holder udsalg og det benyttede jeg mig af:



Der er da vist mulighed for, at jeg kan få lidt tid til at gå med den leverance
Da jeg gik på rov i min mors pulterkammer, var jeg så heldig at finde de fineste gamle broderier, som min mor engang har kreeret. Broderierne symboliserer hver sin årstid, og det er planen, at de skal hænge på det børneværelse, som jeg inden længe kan begynde at indrette.
Jeg tænkte, at jeg med nogle nye rammer kunne skabe et lidt mere opdateret udseende, så da jeg var i Ikea i onsdags, købte jeg et par rammer med hjem. Rammerne på to af broderierne er blevet skiftet med et ret vellykket udseende til følge.
Kender du Garn-iture? Altså ikke tilbehøret til maden; men den lille fine forretning på Frederiksberg.
Da jeg boede på Frederiksberg vendte jeg tit forbi den lille forretning, som oser af hyggelig kreativ stemning. Forretningen byder bl.a. på lækkert garn, spændende stof og et stort udvalg af små søde knapper og fint bånd. At indehaveren, Dorthe, derudover er noget så sød og god til at komme med gode råd, gør jo bare oplevelsen endnu bedre. Nu hvor jeg ikke længere bor på Frederiksberg kan jeg følge med i forretningens udvalg på bloggen, hvor Dorthe jævnligt viser billeder af de seneste varer.
Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg så Garn-iture repræsenteret i Boligliv nr. 7. På et af billederne i reportagen er der syet bukser i det sejeste robotstof, og nu ligger der en god bid af stoffet lagt til side til mig i butikken – jubiii
En sød frederiksberg-veninde vil overbringe mig stoffet, når hun besøger mig næste gang – behøver jeg at sige, at jeg både glæder mig til besøg og til stoflevering?
Garn-iture har ikke en web-shop, men jeg er næsten sikker på, at Dorthe vil være dig behjælpelig med at sende, hvis du – ligesom jeg – skulle forelske dig i nogle af de lækre varer.
Billedekilde: www.garn-iture.typepad.com